Danmark har 21.717 aktive regnbetingede udløb til vandløb, søer og hav. I 2025 sendte de 314 millioner kubikmeter vand ud. 30 indberetninger ud af 20.904 byggede på en måling.
Når der er overløb af spildevand i Danmark, kommer det i avisen. Badeforbud, brune skyer i havnen, politisk hurlumhej. Den debat handler om overløbsbygværker: de steder hvor fælleskloakken løber over, så regnvand og spildevand ryger ud sammen.
Men overløbsbygværkerne står for 9 % af vandet. De øvrige 91 % kommer fra separate regnvandsudløb — rør der leder regnvand fra veje, tage og p-pladser direkte ud i nærmeste å. Og det er dér, tallene er svagest.
Jeg har hentet hele PULS-datasættet — stamdata, årlige udledninger og kloakoplande for samtlige 68.029 registrerede udløb — og regnet efter. Kontrollen er lavet ved at genskabe Miljøstyrelsens egen officielle årsopgørelse for 2024: mine tal rammer inden for 0,2 %. Derefter kigger jeg på det, den officielle opgørelse ikke fremhæver.
Overløbene fylder lidt i vandmængde, men meget i forurening: samme kubikmeter overløbsvand indeholder seks gange så meget kvælstof som regnvand. Begge dele er dog regnet ud — ikke målt.
For overløbsbygværker findes der en trappe med seks vidensniveauer, fastsat i Miljøstyrelsens datatekniske anvisning. Niveau 0 er en ren skrivebordsberegning. Niveau 5 kræver, at der faktisk måles på vandføring og stofkoncentration. Jo højere niveau, jo mindre usikkerhed — fra “ikke oplyst” på niveau 0 til under 30 % på niveau 5.
Miljøstyrelsen kategoriserer hvert overløbsbygværk én gang om året og melder ud, hvilket minimumsniveau der skal bruges næste gang. Systemet virker: 61 % af overløbsvandet blev i 2024 beregnet med en usikkerhed på 55 % eller derunder. Det tal står i den officielle punktkilderapport, og jeg kan genskabe det præcist i rådata.
Måling er dog undtagelsen, ikke reglen: af årets 20.904 indberetninger bygger 30 på faktisk måling af vandføring — 28 på niveau 5 og 2 med flowmåler. De dækker 0,9 % af vandmængden.
Men trappen gælder kun overløbsbygværker. For separate regnvandsudløb findes der ét beregningsniveau — årsnedbør minus initialtab ganget med det befæstede opland. Ingen usikkerhedsklasse, intet minimumskrav, ingen kategorisering. Og det er den metode, 91 % af vandet løber igennem.
98 % af regnvandet ligger på niveau 0 eller 1. Det er ikke kommunernes dovenskab — det er den metode, reglerne anviser. Pointen er, at kvalitetstallet på 61 %, som fremhæves i den officielle rapport, beskriver 13 % af vandet.
Ikke antagelser. Hvert punkt er et tal, du kan regne efter i den samme offentlige fil.
I 2025 indberettede 14.597 regnvandsudløb kvælstof. For 44,7 % af dem er den indberettede mængde nøjagtig 2,00 mg pr. liter — standardværdien. Medianen for hele gruppen er 1,99 mg/l. For overløbsbygværkerne ligger 71,3 % på nøjagtig 12,0 mg/l.
Når Danmark melder 840 tons kvælstof ud fra regnbetingede udløb, er det altså ikke et måleresultat. Det er en beregnet vandmængde ganget med et tal fra en tabel.
Regnvandsudledning beregnes som areal gange nedbør. Vender man regnestykket om, kan man se, hvor meget regn hvert udløb forudsætter. Medianen er 513 mm — fornuftigt, når årsnedbøren var 636 mm. Men 50 udløb forudsætter over 2.000 mm, og værst er CJA000UF_R i Næstved Kommune: 328.976 m³ fra et reduceret opland på 0,2 hektar. Det svarer til 164 meter regn på et år.
Enten er oplandet skrevet forkert, eller også er vandmængden. Begge dele indgår i den nationale opgørelse.
Beregningen kræver et befæstet areal. Alligevel indberettede 376 regnvandsudløb i 2025 en vandmængde — i alt 6,1 mio. m³ — uden at der er registreret et reduceret areal på dem overhovedet. Yderligere 1.453 udløb med tal har slet ingen kloakopland i PULS.
Og datagrundlaget under det halter: af 74.402 registrerede kloakoplande har 1.442 et reduceret areal større end deres totale areal — geometrisk umuligt — og 4.154 har slet intet areal.
I 2016 havde 30 ud af 2.159 aktive overløbsbygværker et antal overløb i PULS. I 2021 var det 3.456 ud af 3.700. I 2025 er dækningen faldet igen til 3.262 ud af 4.101.
Samtidig tæller 5.930 separate regnvandsudløb også “overløb” — 92.885 af dem i 2025. De er ikke spildevandsoverløb. Bruger man PULS-totalen råt, blander man to ting sammen og får en tidsserie, der svinger med indberetningspraksis frem for med virkeligheden.
De står som aktive i registret, men har ikke en eneste indberettet vandmængde i hele perioden 2013–2025. Værst er Bornholms Regionskommune med 166 af sine 355 aktive udløb. Dertil kommer 2.500 indberetninger i 2025, hvor vandmængden er sat til nul, og 1.659 aktive udløb uden angivet recipient — 13,4 mio. m³ i 2025 løber ud i et vandområde, der ikke har et navn i databasen.
27 indberetninger for 2013 ligger mellem 10 og 122 mio. m³ pr. udløb. 25 af dem er fra Silkeborg Kommune. Tilsammen udgør de 793 mio. m³ og tredobler landstotalen for 2013 i forhold til alle andre år. Det ligner en enhedsfejl — kubikmeter hvor der skulle stå liter, eller lignende.
Fejlen er åbenlys: den enkelte post er større end hele Aarhus Kommunes årlige udledning. Alligevel ligger den der, i det datasæt enhver kan downloade i dag.
Det her er den fair del af historien: at mængden svinger fra 233 til 457 mio. m³ er ikke en fejl, det er regn. 2013 er udeladt på grund af fejl 6.
Det er ikke, at kommunerne snyder. Næsten alle indberetter, og for overløbsbygværkerne er kvaliteten steget mærkbart siden 2019. Systemet fejler tre andre steder:
Kravene sidder det forkerte sted. Hele kvalitetstrappen — kategorisering, minimumsniveauer, usikkerhedsgrænser — er bygget til overløbsbygværker, som står for 9 % af vandet og 40 % af kvælstoffet. Regnvandsudløbene, der står for 91 % af vandet og 60 % af kvælstoffet, har ingen trappe overhovedet.
Regnestykket hviler på data, ingen validerer. Når udledningen er areal gange nedbør, er oplandsregistret selve måleinstrumentet. Og det instrument har 1.442 geometrisk umulige rækker, 4.154 oplande uden areal og 3.950 uden kobling til et udløb. Der er ingen automatisk kontrol, der fanger et udløb som forudsætter 164 meter regn.
Ingen rydder op bagud. Fejlen fra 2013 har ligget i den offentlige fil i 13 år. Data bliver indberettet, ikke efterset.
Tre ting ville flytte noget, uden at koste en ny myndighed: en simpel maskinel validering ved indberetning (afvis en udledning, der forudsætter mere end 1.500 mm regn), et krav om faktisk måling på de største regnvandsudløb — de 1.401 udløb over 50.000 m³ står for over halvdelen af vandmængden — og en usikkerhedsangivelse pr. udløb, så det fremgår, hvad der er målt og hvad der er gættet.
57.781 mod officielt 57.871 tusind m³, kvælstof 761 mod 764 tons. Separatkloak 395.751 mod 395.229 tusind m³, kvælstof 715 mod 711 tons. Afvigelse under 0,2 %.-2147483648 og negative mængder er behandlet som manglende. Datoerne 31.12.1899 og 01.01.0001 er tomme pladsholdere.